Kurser

< Gå til forrige side < Retur til Oversigt

Dimensionering og projektering efter de nye bestemmelser i DS/HD 60364

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledere/medarbejdere i virksomheder, hvor der udføres eller projekteres autorisationskrævende arbejde med elektriske installationer.

Virksomhederne kan fx. være:

  • Autoriserede el installatør virksomheder, rådgivende virksomheder m.m.

 

Formål

Formålet med kurset er, at personer som arbejder med, eller projekterer, nye installationer, bliver i stand til at gøre dette efter de nye bestemmelser i Installationsbekendtgørelsen 1082 med tilhørende standarder.

 

Udbytte

Kursisten bliver efter kurset i stand til at overskue, hvilke krav der stilles i den nye Installationsbekendtgørelse, samt hvilken betydning det får for installationens tværsnit, såfremt man vælger forskellige fremføringsmetoder.

Kursisten får endvidere et godt overblik over de forskellige tabeller der knytter sig til dimensionering af både bolig- og industriinstallationer.

Herunder beskyttende udligning og jording.

 

Kursisten opnår følgende kompetencer:

  • Kendskab og forståelse for gældende love og regler samt den ny Installationsbekendtgørelse 1082 med den tilhørende standardsamling.
  • Evnen til at foretage de nødvendige vurderinger i forbindelse med dimensionering efter DS/HD 60364.
  • Forståelse for arbejdsgange i forbindelse med dimensionering af installationer til både bolig- og industriinstallationer.

 

 Kursusindhold

Kurset tilrettelægges således, at kursisten får et godt overblik over, hvilke krav der stilles til dimensionering samt, hvordan man finder rundt i de forskellige dimensioneringstabeller.

Der vil være gruppearbejder i dimensionering af de forskellige installationer.

Endvidere får kursisten et godt overblik over, hvorledes man finder rundt i de forskellige standarder for de forskellige arbejdsområder.

 

Undervisningsform

Kurset er et fremmødekursus, hvor underviseren vil medtage både praktiske og teoretiske eksempler på dimensionering.

Undervisningen foregår i åben dialog.

Virkeligheden vil hele tiden blive bragt i spil, og der vil være plads til praktiske eksempler, debat og spørgsmål.

 

Forudsætninger

Dette kursus kan eventuelt tages i forlængelse med fyraftenskurset "Introduktion til installationsbekendtgørelsen".

 

Varighed

8 timer

 

Undervisningsprogram

Kort repetition af ”Introduktion til Installationsbekendtgørelsen 1082”

Indledning til dimensionering

Dimensionering af bolig- samt industriinstallationer, herunder bl.a.

  • Krav til boliginstallationer
  • Krav til beskyttende udligning
  • Krav til jordingsanlæg
  • Krav til kabler i jord
  • Fremføringsmetoder
  • Dimensionering af stik-, hoved- og gruppeledninger.
  • m.m.

 

Som virksomhedstilpasset kursus

Kontakt os på Lekon@lekon.dk og oplys ønsket kursusdato.
I vil herefter blive kontaktet af os med et konkret tilbud.

For firmatilrettede heldagskurser, afholdt i virksomheden, er prisen kr. 11.800 (max 16 deltagere) + kørsel kr. 5,95 pr. kilometer (dog maks. 900,00 kr.).

For 16 deltagere svarer det til en pris på kr. 737,50 pr. deltager (+ kørsel).

 

Underviser er Henning Bøllehuus, som tidligere har været overlærer på Frederiksberg og Roskilde tekniske skole og derefter været ansat 14 år i Elektricitetsrådet/Sikkerhedsstyrelsen.

Henning Bøllehuus har derfor både stor undervisningserfaring, pædagogisk eksamen og har et godt kendskab til både de ”gamle” og i de nye bestemmelser.

 

---

Hvis der ikke er ledige hold på kurset, kan du nederst på siden tilmelde dig Hold Agenten, der giver dig direkte besked ved oprettelse af nye hold. Du er også velkommen til at sende os en mail på kursus@lekon.dk

Pris og info
Pris ex. moms
1.950,- DKK
Tilmeld
StedDatoTilmeldingsfrist
Roskilde24/04-202424/04-2024
Roskilde25/06-202425/06-2024
Kontakt E-Akademi
Mandag - Fredag: 08:00 - 16:00
Send mail