Risikovurdering
En medarbejder skal instrueres forud for en arbejdsopgave. Det er ikke et krav, at instruktionen gives via kursus, men det er en nem måde at dokumentere instruktionen på.
- Format
- Webinar
- Certifikat
- Certifikat via mail
- Varighed
- 1,5 dage
- Niveau
- Niveau 3 · Praktisk udførende niveau Vejledende reference til den danske kvalifikationsramme. Om niveauer
Om kurset
Du får et kursus i risikovurdering, der styrker evnen til systematisk at identificere farer, analysere risici og vælge de mest effektive forebyggende tiltag.
Kurset er udviklet som et suppleringskursus til arbejdsmiljøuddannelsen, men er relevant for alle, der har ansvar for eller arbejder systematisk med risikovurdering. Du får en grundig forståelse for forskellige metoder og modeller, så du bliver i stand til at vælge de rette værktøjer og arbejde struktureret med risikovurdering i forskellige situationer og på forskellige niveauer i virksomheden.
Målet er at give dig de bedste forudsætninger for at planlægge, gennemføre og dokumentere risikovurderinger fra de første overvejelser til valg af forebyggende tiltag og opfølgning i praksis, så risikovurdering bliver et aktivt værktøj til at styrke arbejdsmiljøet og sikkerhedskulturen på din arbejdsplads.
Du bliver undervist i:
- Risikovurdering som en del af den systematiske arbejdsmiljøindsats
- Fagets terminologi – fare vs. risici, proportionalitet, forebyggelse vs. barrierer
- Den typiske fremgangsmåde for en risikovurdering – betydningen af nærved-ulykker
- Vurdering af risikoniveau, risikoværdi og risikograd ved anvendelse af risikomatrix
- Risikovurdering som beslutningsproces ved brug af risikovurderingsmodellen og spørgerammen for problemløsning
- Forebyggelse som lovkrav – forebyggelsesprincipperne og forebyggelsestrappen
- Procesmodel for implementering ved fordeling af roller og ansvar samt planlægning og udførsel af kommunikation og inddragelse
- Dokumentation og formidling som redskab til overblik, læring, gennemsigtighed og forankring
Hvem er kurset for?
Kurset henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere i arbejdsmiljøorganisationen (AMO), samt andre nøglepersoner med ansvar for at planlægge, gennemføre og følge op på risikovurderinger.
Kurset kan indgå som en del af den lovpligtige supplerende uddannelse, som arbejdsgiveren hvert år skal tilbyde medlemmer af AMO med 2 dages varighed i det første funktionsår og 1,5 dag i hvert efterfølgende år, jf. arbejdsmiljølovens § 9.
Kurset kan gennemføres uafhængigt af branche og er relevant for både produktions-, service-, bygge-, omsorgs- og administrationsmiljøer.
Udviklet af
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvordan foregår kurset?
Kurset er et rent onlineforløb som du får adgang til igennem en læringsplatform hvor alt materiale for forløbet er samlet. Du arbejder dig igennem videoer, tekster, quizzer, modeller og refleksionsopgaver, som du kan tage i dit eget tempo. Kurset kan afbrydes og genoptages, når det passer dig.
-
Hvordan lang tid tager det at gennemfører kurset?
Kurset svarer til en samlet arbejdsbelastning på 1,5 dags undervisning, dvs.10,5 timer. Det kan med fordel tages i kortere emner på 1–2 timer ad gangen hen over en periode. Du har adgang i 3 måneder fra tilmelding. Adgangen kan forlænges mod gebyr.
-
Hvordan afsluttes kurset?
Kurset afsluttes med en obligatorisk praksisopgave, hvor du udfører en risikovurdering i din egen virksomhed. Du får skriftlig feedback og vurdering fra underviser ved Arbejdsmiljøuddannelsen. Opgaven bedømmes som bestået/ikke bestået. Efter du har gennemført og bestået kurset, modtager du dit kursusbevis direkte på e-mail. Beviset dokumenterer gennemført supplerende arbejdsmiljøuddannelse i risikovurdering. Hvis opgaven ikke bestås, kan den afleveres igen efter tilpasning.
-
Kan jeg få hjælp undervejs?
Ja. Du kan løbende kontakte os på tlf. 46767111 eller kursus@lekon.dk, hvis du har spørgsmål til indholdet eller opgaven.
Kontakt os
Skriv til os om Risikovurdering, så vender vi tilbage hurtigst muligt.